24. June 2019
Navigation
Forside
Medlemsforeninger
Nyheder
Socialrådgiver
Gælds Rådgivning
Bliv frivillig Rådgiver
Aktiviteter
Links
Debatforum
Fotoalbum
Kontakt LO
Søg
Nyheder fra AVISEN.dk
Kampagner
Gældsrådgivning

Læs FAGET

Arbejdsmiljørepræsentant 2019

Styrk dagpengene

Et værdigt liv - efter arbejdslivet

Læserbrev fra Nordjyske den 13. december 2018

Vi har i dag et arbejdsmarked, hvor der er alt for mange, som ikke får mulighed for en værdig tilbagetrækning. Undersøgelsen "Helbred og tilbagetrækning", som LO har lavet i oktober 2018, viser endvidere, at vi i Nordjylland har en topplacering, når det kommer til andelen af lønmodtagere, der føler sig nedslidt enten fysisk eller psykisk.

Det er særligt for os her i Nordjylland, at der er alt for mange, der ikke få mulighed for et godt liv efter et langt arbejdsliv. Efterlønsordningen, som hidtil har været et godt tilbud til disse mennesker, er snart helt afviklet. Og tilbuddet om seniorførtidspension fungerer ikke efter hensigten, når vi ser på hvor mange, der i dag reelt får glæde af den ordning

Når politikerne har hævet pensionsalderen, uden at der er samtidigt er sikret et bedre arbejdsmiljø, og de selvsamme politikere samtidigt bliver ved med at spare mange millioner på vores arbejdstilsyn, så kan jeg kun se en fremtid, hvor det rammer den del af befolkningen med de hårdeste jobs og de korteste uddannelser. De mennesker kommer til at betale den højeste pris for de ekstra år på et stadigt mere krævende arbejdsmarked, som er konsekvensen af den hævede pensionsalder.

LO's undersøgelse viser endvidere, at næsten hver tredje af dem med de korteste uddannelser er "helt enige" eller "delvist enige" i, at de føler sig fysisk nedslidt af deres arbejde. For lønmodtagere med en erhvervsuddannelse drejer det sig om hver fjerde.

I forhold til det psykiske arbejdsmiljø viser undersøgelsen, at mere end hver femte er helt eller delvist enige i, at de føles sig psykisk nedslidt af deres arbejde. Det tal dækker alle bortset fra dem med en lang videregående uddannelse. Her er det hver syvende, der føler sig psykisk nedslidt af deres arbejde.

Som ung håndværker var jeg ikke selv i tvivl om, at jeg skulle tilmelde mig efterlønsordningen. Når man starter på arbejdsmarkedet som 17-årig og tager en erhvervsuddannelse, og siden har et fysisk krævende arbejde som håndværker hver dag, så sætter det sine spor på krop, skulder og ryg. Derfor var det vigtigt, at jeg selv kunne være med til at bestemme, hvordan jeg selv fik en værdig tilbagetrækning fra arbejdet som håndværker. Efterlønnen skulle have samlet mig og mine kollegaer op, når det kom dertil, men efterlønnen er så godt som afviklet, og mange er faldet fra ordningen.

I LO's undersøgelse er der blot 21 procent, der føler sig trygge ved, at de nuværende ordninger nok skal tage hånd om de fysiske nedslidte medarbejder. Den lille andel viser tydeligt den utryghed, som alt for mange lønmodtagere oplever omkring deres arbejdssituation. Det er uværdigt.

Det kan ikke være rigtigt, at et flertal af politikerne ikke anerkender problemerne med et arbejdsmarked, hvor stadigt flere må klare den sidste del af deres arbejdsliv på smertestillende piller. Det er ikke det farvel, de skal have til arbejdsmarkedet efter at de gennem et helt arbejdsliv har passet deres arbejde, betalt skat og bidraget til fællesskabet.

Vi skal finde løsninger, der gavner de mennesker. Det har de fortjent.

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentr
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal vre registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Medlemsforeninger
3F - Frederikshavn
3F Murerne
3F Skagerak
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk El-forbund
Dansk Metal Vendsyssel
Ejendomsfunktionærerne
FOA Frederikshavn
FOA Vendsyssel
Fødevareforbundet NNF
HK
Malerforbundet
Socialpædagogerne
Teknisk Landsforbund