19. July 2019
Navigation
Forside
Medlemsforeninger
Nyheder
Socialrådgiver
Gælds Rådgivning
Bliv frivillig Rådgiver
Aktiviteter
Links
Debatforum
Fotoalbum
Kontakt LO
Søg
Nyheder fra AVISEN.dk
Kampagner
Gældsrådgivning

Læs FAGET

Arbejdsmiljørepræsentant 2019

Styrk dagpengene

Tilbagetrækning - S har trukket det rigtige kort

Man kan næsten altid se på ens modspiller, om man har ramt rigtigt med et udspil eller et træk. Jo kraftigere reaktion hos den anden, jo mere afgørende har udspil været. Jeg kan huske da min børn var små og vi spillede "Sorte Per". Det var så tydeligt at se på deres ansigter, når de trak forkerte kort og de så endte som "Sorte Per".

Socialdemokratiet er kommet med sit udspil om at hårdt arbejdende lønmodtager kan få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarked før den stadig stigende pensionsalder.

Ser man på Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsens og regeringens reaktion og udtalelser over for udspillet, så er det helt tydeligt, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har trukket det rigtige kort og at det er Venstre regeringen med sine støttepartier der sidde tilbage med "Sorte Per".

Fagbevægelsen har længe talt for et stop af den større og større ulighed der er kommet ind i vores samfund. Det er en kæmpe udfordring, at Løkke som statsminister sammen med Dansk Folkeparti, ikke vil at vi skal tage os ordentligt af de ganske almindelige lønmodtagere. De lønmodtagere der igennem et helt arbejdsliv har passet sit arbejde, betalt skat og bidraget til at få samfundet til at fungere.

Der er brug for at vi tør behandler folk forskelligt, for at de bliver behandlet ens når det handler om en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarked.

Hvorfor skal en ung mand eller kvinde, der er gået den lige vej fra folkeskolen ud på arbejdsmarkedet som smed, social- og sundhedsassistent eller håndværker ikke have en anden mulighed for tilbagetrækning, end dem der "fjumre" lidt mere rundt i mellem uddannelserne og som først træder ind på arbejdsmarkedet 10 år senere?

Vi har brug for at dem, der efter et langt arbejdsliv med en nedslidt ryg, skulder og hænder og som skal have smerterne dulmet med piller inden arbejdsdagens start, også kan forlade arbejdsmarkedet på værdig vis.

Jeg er helt uenig i at en del af løsningen er at vi skal presse de nedslidte til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

Der er et stort behov for at der bliver investeret i nye arbejdsmetoder og i et endnu bedre arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der er brug for løsninger der gør, at man ikke bliver slidt op ved at passe sit arbejde.

Der er brug for en ny regering, som vil sætte en stopper for den stigende utryghed og ulighed i samfundet som den ganske almindelige lønmodtager oplever.

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentr
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal vre registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Medlemsforeninger
3F - Frederikshavn
3F Murerne
3F Skagerak
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk El-forbund
Dansk Metal Vendsyssel
Ejendomsfunktionærerne
FOA Frederikshavn
FOA Vendsyssel
Fødevareforbundet NNF
HK
Malerforbundet
Socialpædagogerne
Teknisk Landsforbund