23. September 2019
Navigation
Forside
Medlemsforeninger
Nyheder
Socialrådgiver
Gælds Rådgivning
Bliv frivillig Rådgiver
Aktiviteter
Links
Debatforum
Fotoalbum
Kontakt LO
Søg
Nyheder fra AVISEN.dk
Kampagner
Gældsrådgivning

Læs FAGET

Voksenlærling

Arbejdsmiljørepræsentant 2019

STOP Ulighed - Styrk velfærden

Af Anna Kirsten Olesen (formand for LO Aalborg), Michael Bue Nielsen (formand for LO Vendsyssel), Søren Eriksen (formand for FTF Nordjylland) og Jytte Wester (næstformand for FTF Nordjylland)

Det er helt afgørende at vi får stoppet den store ulighed, hvis vi skal bevare sammenhængskraften i samfundet.

I Aalborg har vi for eksempel fået 520 flere fattige børn på bare et år, så fem procent af kommunens børn nu lever i fattigdom. Og de ti procent med de højeste indtægter tjener i dag syv gange mere end de ti procent, der har de mindste indtægter. For tyve år siden tjente de rigeste 4,3 gange mere end de fattigste. Også i de øvrige kommuner i Nordjylland er forskellen mellem de rigeste og de fattigste blevet større.

Så selv om Danmark er et af de mest lige lande i verden, så stiger uligheden med foruroligende fart. Helt galt står det til for de allerfattigste, som midt i velstandsfesten har fået færre penge mellem hænderne, end de havde i 2010.

Uligheden stiger på grund af en række politiske valg og den udvikling vil vi advare imod. Vi vil gerne have, at vi fortsat kan opbygge tillid til hinanden i stedet for at true tilliden, sådan som det sker i dag. Derfor råber vi i fagbevægelsen vagt i gevær. Udviklingen skal vendes, så almindelige lønmodtagere får større del i den værdi, de er med til at skabe. Uanset om vi taler om værdiskabelse i private produktions- og servicevirksomheder eller i den offentlige sektor vi alle er så afhængige af i forhold til uddannelse, sundhed, tryghed og meget andet.

I fagbevægelsens har vi derfor foreslået politikerne at indføre et ulighedsstop. Et løfte til danskerne om, at politiske initiativer, som øger uligheden, skal modsvares af initiativer, som øger ligheden. Det markerer vi med uddeling af løbesedler i de større byer i Nordjylland i denne uge.

Vi er ikke imod, at nogle tjener flere penge end andre. Men vi mener, at de, som har mest, skal bidrage mere til fællesskabet. Det er den model, vi historisk set har valgt i Danmark. Og det er en god model. Vi omfordeler velstanden og investerer i hinanden, så vi skaber en holdbar vækst for alle.

Der skal træffes politiske beslutninger, som mindsker uligheden og øger velfærden i stedet for de senere års beslutninger, som har øget uligheden. For det er klart, at når man sænker skatten for de rigeste, og samtidig udhuler dagpengene og kontanthjælpen, så stiger uligheden.

Får vi ikke vendt udviklingen, risikerer vi at se folk gå på gaden og protestere i et omfang, der kan blive en trussel for demokratiet.

Vi skal have et arbejdsmarked med plads til alle med et sikkert arbejdsmiljø og ordentlige lønninger til alle faggrupper. Vi skal have et retfærdigt skattesystem og et velfungerende velfærds- og sundhedsvæsen.

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentr
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal vre registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Medlemsforeninger
3F - Frederikshavn
3F Murerne
3F Skagerak
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk El-forbund
Dansk Metal Vendsyssel
Ejendomsfunktionærerne
FOA Frederikshavn
FOA Vendsyssel
Fødevareforbundet NNF
HK
Malerforbundet
Socialpædagogerne
Teknisk Landsforbund