30. May 2020
Navigation
Forside
Medlemsforeninger
Nyheder
Socialrådgiver
Gælds Rådgivning
Bliv frivillig Rådgiver
Aktiviteter
Links
Debatforum
Fotoalbum
Kontakt LO
Søg
Kampagner
Gældsrådgivning

Læs FAGET

Voksenlærling

Læserbrev fra HK i Nordjyske

Hold hånden under de ledige

CORONAKRISE: Siden coronakrisens begyndelse er antallet af ledige i Danmark steget med knap 50.000 personer. Det er et markant hop på et arbejdsmarked, hvor der før krisen var omtrent 100.000 ledige. Alene her i Nordjylland har 11.500 personer meldt sig ledige siden krisens start - en stigning på over 30 pct. sammenlignet med gennemsnittet for samme periode de seneste fem år. Antallet af ledige blandt HK Nordjyllands medlemmer er steget fra 800 til 1400 personer, siden coronakrisen brød ud.

Derudover er tusindvis sendt hjem med løn som led i regeringens hjælpepakke til virksomhederne, men med en usikkerhed, om der nu også vil være et job til dem på den lange bane. I en helt ny undersøgelse blandt HK’s privatansatte medlemmer er hver fjerde bekymret for deres fremtid på arbejdsmarkedet. Det er i sandhed hårde tider vi befinder os i, men vi skal som samfund nok komme igennem det, hvis vi står sammen om at få alle med gennem krisen. Det betyder også, at kuren mod den kommende økonomiske krise ikke skal være den samme som de seneste årtier. Her har nedskæringer på velfærden, forringelser af sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet og skattelettelser til de velstillede været de foretrukne midler. Erhvervslivet har fået den ene håndsrækning efter den anden, og står allerede klar med flere krav om hjælp og lempeligere forhold. Men nu er det på tide for politikerne at prioritere vilkårene for vores ledige kollegaer.

Det er nemlig afgørende for et velfungerende og produktivt arbejdsmarked, at vi spænder et robust sikkerhedsnet ud under arbejdstagerne. Fleksibilitet og risikovillighed er ikke forbeholdt virksomhedsejere og iværksættere, men er også vigtige egenskaber at dyrke blandt lønmodtagerne for at stimulere til efteruddannelse, sporskifte og omstillingsevne. Disse er egenskaber, der i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet. Men det kræver bl.a., at dagpengesystemet forbedres. Derfor vil vi kræve, at politikerne straks laver de følgende tre forbedringer af systemet på kort og lang sigt.

For det første skal resten af 2020 være en ”neutral” periode, hvor ingen risikerer at falde ud af systemet i en tid med ekstraordinært pres på arbejdsmarkedet. Ledighed i år skal simpelthen ikke tælle med i den samlede dagpengeperiode. For det andet er det på tide at få stoppet udhulingen af dagpengene, som betyder, at en gennemsnitlig HK’er i dag mister cirka halvdelen af sin indkomst som konsekvens af at ende på dagpenge. For det tredje vil vi slå til lyd for, at dagpengesystemet ændres, så udbetalingerne fremover vil være højere de første tre måneder af ledighedsperioden. Det vil sikre en bedre økonomi ude i familierne, så en fyreseddel ikke betyder, at folk må gå fra hus og hjem.

Vi må som samfund vælge en anden vej ud af corona-krisen end den, der blev valgt efter finanskrisen. Det skal ikke igen være lønmodtagerne, de ledige og velfærdssamfundet der skal betale regningen.

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentr
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal vre registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Medlemsforeninger
3F - Frederikshavn
3F Murerne
3F Skagerak
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk El-forbund
Dansk Metal Vendsyssel
Ejendomsfunktionærerne
FOA Frederikshavn
FOA Vendsyssel
Fødevareforbundet NNF
HK
Malerforbundet
Socialpædagogerne
Teknisk Landsforbund